Til sikkert arbejde på tag
Slope System er udviklet med ét klart formål: at forbedre arbejdsmiljøet og sikkerheden for tagdækkere, der arbejder med tagpap på skrå tage. Traditionelt tagarbejde på hældende flader indebærer stor fysisk belastning og øget risiko for faldulykker – især når der arbejdes med varme og brænding af tagpap.
Med Slope System får du et stabilt og ergonomisk arbejdsredskab, der gør det muligt at arbejde mere sikkert og effektivt. Skinnen monteres på tagryggen og fungerer som base for en række tilbehørsdele, herunder en specialdesignet stige og rygningsadapter, som tilsammen skaber en fleksibel og sikker arbejdsplatform.
Systemet er særligt velegnet til både store og små tagopgaver, og det reducerer behovet for stillads og ekstra sikring. Det betyder, at du sparer tid – samtidig med at du passer på dig selv og dine kolleger.
Kontakt os for nærmere hjælp og vejledning
Hos ASP Produktudvikling har vi mere end 30 års erfaring med udvikling af hjælpemidler til håndværkerbranchen.. Har du derfor nogle spørgsmål til vores udstyr, så er du mere end velkommen til at kontakte os for nærmere vejledning. Dette kan du gøre via vores kontaktformular eller på telefon +45 98 66 92 69.















